Der er fortalt
mange legender om hvordan Skovkatten har udviklet sig til den
helt specielle kat vi kender i dag.
Vi må nok erkende at det kun kan være gætterier.
Nordmændene selv siger at ingen med sikkerhed ved hvor længe der
har været skovkatte i Norge, nogen gætter på, at de er
efterkommer af korthårdskattene, der kom til landet med
vikingerne fra England og langhårskattene, der kom med
korsfarerne og så har Norges barske natur klaret resten.
Andre mener at Den Norske Skovkat er en ægte race der
oprindeligt bare fandtes i Norge og er var ukendt i resten af
verden med undtagelse af en lille koloni i Skotland og på
østkysten i Nordamerika, efterkommere af norske skibsskatte.
Den mest logiske forklaring er måske at Skovkatten stammer fra
de sydeuropæiske korthårskatte der spredte sig til alle dele af
i Europa i forhistorisk tid. Så har den naturlige selektion
under Norges kolde og barske natur udviklet katte med den
særlige vandafvisende pels og andre egenskaber til at overleve i
det kolde nord.
Skovkatten beskrives første gang i bogen, de mundtligt
overleverede "Norske folkeeventyr", der blev udgivet i 1842-52
af Peter Christian Asbjørnsen (norsk folkemindeforsker og
zoolog) og Jørgen Moe (digter og teolog), her skrives om
huldrekatten, "skovkat med en stor busket hale".
Arbejdet med at bevare Skovkatten begyndte så småt omkring 1930.
I bogen "katten, vilddyr og husven" udgivet i Norge 1943, af
Reidar Alvig og Kalle Lund skrives:
Sitat fra bogen…"På den sidste katteudstilling i Oslo, før
jul 1938, var den repræsenteret ved nogen eksemplarer som fik
udstillingens danske dommer, Knud Hansen, til at udtale sig
stærkt rosende om racen. En smuk national kat, som vi særdeles
gerne vil se på udstillinger i København, sagde han. Og en sådan
udtalelse fra det hold vejer tungt for alle ved at dansk
kattesport i senere år har erobret en fremskudt plads i
internationalt konkurrence. Grundlaget er altså tilstede, det er
bare at komme systematisk videre..."
På grund af 2. verdenskrig gik arbejdet i stå, og kom ikke
rigtigt i gang igen før i 1973, initiativet til dette og æren
af, at skovkatten er blevet den populære racekat den er i dag,
tilfalder Carl-Frederik Nordane, daværende præsident i
NRR og hans kone Helen Nordane, sekretær i Norges største
racekatteklub og medlem af avlsrådet.
Norge var i disse år ved at miste et levende kultur- og
naturfænomen, Den Norske Skovkat var ved at uddø, eller rettere
sagt - blandedes med korthårskattene, en gruppe mennesker påtog
sig heldigvis den vanskelige opgave det var at rendyrke den
Norske Skovkat. Denne race var et begreb i Norge og ukendt i det
øvrige Europa.
Opgaven var vanskelig. Det var svært at finde katte med den
rigtige pelskvalitet og rigtige type.
Desværre er det almindelig opfattelse at alle katte med lang
pels (undtaget persere) er Skovkatte. Men så enkelt er det ikke.
Den Norske Skovkat har en helt speciel pelskvalitet, såkaldt
naturpels: Let ulden underpels, til at holde varmen, og lange
vandafvisende dækhår til at beskytte underulden mod at blive våd
og kold.
Der blev arbejdet hårdt med rendyrkning af racen og Norsk
Skovkattering blev stiftet den 1. december 1975 i Oslo.
Initiativtagere
var: Kari M. Eggun - Liv Loose - Egil Nylund - Edel Runås
STANDARD 1976 - NORSK SKOVKAT
TYPE:
Kraftig og højbenet.
HOVED:
Langt, triangelformet, ret profil eller svag konveks buet, uden
"stop", god hage.
ØJNE:
Store, åbne, farven passende til pelsen.
ØRER:
Høje, med lostufser. Skal sidde højt på hovedet, men ikke for
nær hinanden.
PELS:
Lang, let ulden underpels. Overpelsen glat, hængende, kvaliteten
federe end perserpels, således at der ikke dannes knuder.
Knickers på bagbenene, krave, skjortebryst, kindskæg (helst i
trekant fra ørepartiet). Alle farver tilladt.
HALE:
Lang og busket (rævehale).
KONDITION:
Muskuløs og kraftig. Bemærk: Hunkattene er meget feminine, og
profilen bliver ofte ikke fuldt så god hos disse som hos
hannerne. Mindre og finere end hannerne. |
Norsk
Skovkat var nu på vej mod international godkendelse som racekat.
På FIFE's (Federation internationale Feline) årlige
generalforsamling, denne gang i Wiesbaden den 25. og
26.september 1976, bliver Norsk Skovkat provisorisk godkendt som
egen race. På NORAK's (Norsk Rasekatt klubb) internationale
udstilling i Oslo 16. og 17. april 1977 vil et dommerteam efter
bedømmelsen give deres indstilling om eventuel fuld godkendelse
på FIFE's generalforsamling i Paris, samme efterår.
Der er på dette tidspunkt ca. 200 godkendte/registrene skovkatte
med 3. generationer på farsiden og 4. generationer på morsiden.
1976 var også året, hvor den første norske skovkat CH. Norwegian
Wood's April Dream "Sidser" kom til Danmark, Sidser var novice
d.v.s ikke godkendt skovkat. Hun blev senere godkendt på en
dansk udstilling af 2 norske dommere. I dag er novice klassen
lukket.
Og endelig oprandt dagen.
Lørdag 26. November 1977 blev Den Norske Skovkat godkendt som
racekat i FIFE, Truls har hele Tv-skærmen for sig selv, da
nyheden bliver offentliggjort.
Årets navn i 1977 var Carl-Fredrik Nordane, han førte skovkatten
frem til racekat. |
Skovkatten som racekat
Den Norske Skovkat er blevet utrolig populær som racekat, den
afviger noget fra andre racer, da den som naturkat har udviklet
en intelligens og frygtløshed der har været nødvendig for at
overleve i Norges skove og fjelde. Skovkatten er netop bygget
til at klatre på fjeldet og færdes i dyb sne, dens poter er
forsynet med stærke og kraftige klør og trædepuderne er
beskyttet med de såkaldte "snesko", dens bagben er højere og
kraftigere end forbenene, så den nemt kan springe rundt i sne.
Den er en god jæger, kan fange et fugl i flugten og et
havebassin vil hurtigt blive tømt for fisk. Inden døre er der
ikke mange fluer eller småkryb der overlever, den stikker gerne
poterne i vand, "drukner" legeting i vandskålen, så den sætter
pris på en rimelig stor vandskål.
Den har en utrolig tilpasningsevne der gør den velegnet til
familiekat, den trives både med børn og hunde samt andre katte.
Sørger man for at skovkatten kan blive motioneret f.eks. med et
højt klatretræ eller højtsiddende hylder, trives den fint i
lejlighed.
Skovkatten elsker udfordringer og kan let trænes til f.eks. at
gå i snor, apportere et bytte, springe eller rulle rundt på
kommando, den deltager med stor nysgerrighed i sin families
gøremål og knytter sig i regel stærkt til en person, derfor kan
det være en god ide at anskaffe sig mere end en skovkat, den vil
også sætte pris på en legekammerat så den ikke er alene, når
familien er hjemmefra.
Som avls og udstillingskat er Skovkatten sund og ukompliceret,
det er nok en af årsagerne til at så mange har valgt og stadig
vælger Skovkatten som,
"KATTEN I MIT LIV".
Fortalt af Birgit Larsen "KVILLE"
Læs mere på historie på
www.kville.dk
|
|