Cissy Hermanns
+45 2982 8880

René B. Eriksen
+45 4010 3272

catci@catci.dk

 

Catci
opdræt af Norsk Skovkat

 

 

 

SKOVKATTENS HISTORIE

 

Der er fortalt mange legender om hvordan Skovkatten har udviklet sig til den helt specielle kat vi kender i dag.

Vi må nok erkende at det kun kan være gætterier.

Nordmændene selv siger at ingen med sikkerhed ved hvor længe der har været skovkatte i Norge, nogen gætter på, at de er efterkommer af korthårdskattene, der kom til landet med vikingerne fra England og langhårskattene, der kom med korsfarerne og så har Norges barske natur klaret resten.

Andre mener at Den Norske Skovkat er en ægte race der oprindeligt bare fandtes i Norge  og er var ukendt i resten af verden med undtagelse af en lille koloni i Skotland og på østkysten i Nordamerika, efterkommere af norske skibsskatte.

Den mest logiske forklaring er måske at Skovkatten stammer fra de sydeuropæiske korthårskatte der spredte sig til alle dele af i Europa i forhistorisk tid. Så har den naturlige selektion under Norges kolde og barske natur udviklet katte med den særlige vandafvisende pels og andre egenskaber til at overleve i det kolde nord.

Skovkatten beskrives første gang i bogen, de mundtligt overleverede "Norske folkeeventyr", der blev udgivet i 1842-52 af Peter Christian Asbjørnsen (norsk folkemindeforsker og zoolog) og Jørgen Moe (digter og teolog), her skrives om huldrekatten, "skovkat med en stor busket hale".

Arbejdet med at bevare Skovkatten begyndte så småt omkring 1930. I bogen "katten, vilddyr og husven" udgivet i Norge 1943, af Reidar Alvig og Kalle Lund skrives:

Sitat fra bogen…"På den sidste katteudstilling i Oslo, før jul 1938, var den repræsenteret ved nogen eksemplarer som fik udstillingens danske dommer, Knud Hansen, til at udtale sig stærkt rosende om racen. En smuk national kat, som vi særdeles gerne vil se på udstillinger i København, sagde han. Og en sådan udtalelse fra det hold vejer tungt for alle ved at dansk kattesport i senere år har erobret en fremskudt plads i internationalt konkurrence. Grundlaget er altså tilstede, det er bare at komme systematisk videre..."

På grund af 2. verdenskrig gik arbejdet i stå, og kom ikke rigtigt i gang igen før i 1973, initiativet til dette og æren af, at skovkatten er blevet den populære racekat den er i dag, tilfalder Carl-Frederik Nordane, daværende præsident i NRR og hans kone Helen Nordane, sekretær i Norges største racekatteklub og medlem af avlsrådet.

Norge var i disse år ved at miste et levende kultur- og naturfænomen, Den Norske Skovkat var ved at uddø, eller rettere sagt - blandedes med korthårskattene, en gruppe mennesker påtog sig heldigvis den vanskelige opgave det var at rendyrke den Norske Skovkat. Denne race var et begreb i Norge og ukendt i det øvrige  Europa.
Opgaven var vanskelig. Det var svært at finde katte med den rigtige pelskvalitet og rigtige type.
Desværre er det almindelig opfattelse at alle katte med lang pels (undtaget persere) er Skovkatte. Men så enkelt er det ikke. Den Norske Skovkat har en helt speciel pelskvalitet, såkaldt naturpels: Let ulden underpels, til at holde varmen, og lange vandafvisende dækhår til at beskytte underulden mod at blive våd og kold.
Der blev arbejdet hårdt med rendyrkning af racen og Norsk Skovkattering blev stiftet den 1. december 1975 i Oslo.

Initiativtagere var: Kari M. Eggun - Liv Loose - Egil Nylund - Edel Runås

 

 

STANDARD 1976 - NORSK SKOVKAT

TYPE:  Kraftig og højbenet.

HOVED: Langt, triangelformet, ret profil eller svag konveks buet, uden "stop", god hage.

ØJNE: Store, åbne, farven passende til pelsen.

ØRER: Høje, med lostufser. Skal sidde højt på hovedet, men ikke for nær hinanden.

PELS: Lang, let ulden underpels. Overpelsen glat, hængende, kvaliteten federe end perserpels, således at der ikke dannes knuder. Knickers på bagbenene, krave, skjortebryst, kindskæg (helst i trekant fra ørepartiet). Alle farver tilladt.

HALE: Lang og busket (rævehale).

KONDITION: Muskuløs og kraftig. Bemærk: Hunkattene er meget feminine, og profilen bliver ofte ikke fuldt så god hos disse som hos hannerne. Mindre og finere end hannerne. 

 

 

Norsk Skovkat var nu på vej mod international godkendelse som racekat.
På FIFE's (Federation internationale Feline) årlige generalforsamling, denne gang i Wiesbaden den 25. og 26.september 1976, bliver Norsk Skovkat provisorisk godkendt som egen race. På NORAK's (Norsk Rasekatt klubb) internationale udstilling i Oslo 16. og 17. april 1977 vil et dommerteam efter bedømmelsen give deres indstilling om eventuel fuld godkendelse på FIFE's generalforsamling i Paris, samme efterår.

Der er på dette tidspunkt ca. 200 godkendte/registrene skovkatte med 3. generationer på farsiden og 4. generationer på morsiden.

1976 var også året, hvor den første norske skovkat CH. Norwegian Wood's April Dream "Sidser" kom til Danmark, Sidser var novice d.v.s ikke godkendt skovkat. Hun blev senere godkendt på en dansk udstilling af 2 norske dommere. I dag er novice klassen lukket.

Og endelig oprandt dagen.
Lørdag 26. November 1977 blev Den Norske Skovkat godkendt som racekat i FIFE, Truls har hele Tv-skærmen for sig selv, da nyheden bliver offentliggjort.

Årets navn i 1977 var Carl-Fredrik Nordane, han førte skovkatten frem til racekat.

 

 

Skovkatten som racekat

Den Norske Skovkat er blevet utrolig populær som racekat, den afviger noget fra andre racer, da den som naturkat har udviklet en intelligens og frygtløshed der har været nødvendig for at overleve i Norges skove og fjelde. Skovkatten er netop bygget til at klatre på fjeldet og færdes i dyb sne, dens poter er forsynet med stærke og kraftige klør og trædepuderne er beskyttet med de såkaldte "snesko", dens bagben er højere og kraftigere end forbenene, så den nemt kan springe rundt i sne.

Den er en god jæger, kan fange et fugl i flugten og et havebassin vil hurtigt blive tømt for fisk. Inden døre er der ikke mange fluer eller småkryb der overlever, den stikker gerne poterne i vand, "drukner" legeting i vandskålen, så den sætter pris på en rimelig stor vandskål.

Den har en utrolig tilpasningsevne der gør den velegnet til familiekat, den trives både med børn og hunde samt andre katte. Sørger man for at skovkatten kan blive motioneret f.eks. med et højt klatretræ eller højtsiddende hylder, trives den fint i lejlighed.

Skovkatten elsker udfordringer og kan let trænes til f.eks. at gå i snor, apportere et bytte, springe eller rulle rundt på kommando, den deltager med stor nysgerrighed i sin families gøremål og knytter sig i regel stærkt til en person, derfor kan det være en god ide at anskaffe sig mere end en skovkat, den vil også sætte pris på en legekammerat så den ikke er alene, når familien er hjemmefra.

Som avls og udstillingskat er Skovkatten sund og ukompliceret, det er nok en af årsagerne til at så mange har valgt og stadig vælger Skovkatten som,

"KATTEN I MIT LIV".

Fortalt af Birgit Larsen "KVILLE"
Læs mere på historie på www.kville.dk 

 

Cissy©Catci